Nis Petersen
1. De skældte mig for drukkenbolt
og sjover og drabant
og hvisked' det, som værre var,
og hvert ord var sandt;
men Kit var som en hvirvelvind,
hvem ingen sladder fandt.
2. Hvert brev hun skrev i ny og næ
med klatter og med fejl
var sødt som kys og brændevin
og slog mig som en plejl,
endskønt devisen altid var:
- Kun aldrig svigte sejl!
3. Det sidste lå i Amsterdam,
og siden lyste blank.
Kun midtpå med den lilles skrift
forførende og slank
stod: -»Skidt med alt, når blot du, dreng,
må holde ryggen rank.«
4. Sankt Peter, tænker jeg, har le't:
»- Kom ind i Himmelen!«
Så har hun tøvet et sekund
og vendt sig om igen
og sat sig ned og .stille sagt:
»- Jeg venter på min ven.«
5. Så hvis du drager af før jeg
og ser en lille tøs
med vortet hånd og næsen rejst
i vejret chikanøs,
så passer hun til mig s'gu som
en svaber til sin pøs.
6. Og når jeg står på Himlens vægt
med et par pund for lidt,
så tror jeg nok en næsvis røst
uskyldigt hvisker: »Skidt
- vi finder nok et andet sted!«
En sådan tøs var Kit.
--