Gl. vise (Stakkels Hanne), billedet er fra Blæksprutten 1929.
Historien skulle være sandfærdig ! (Lidt jysk accent vil ikke skade her !)
1.ste præmie, ko i stalden,
først med mælken og først med kalven,
altid venlig og fornø'ved,
når melassen hun fordø'ved.
glad ved livet og glad ved føden,
Største fedtprocent i fløden,
nummer eet - blandt hele skaren
så'en var jo den skjønne Maren.
Hendes gang var ej gesvindig,
hun var ikke spor letsindig,
ak - men alle kan jo fejle,
da en dag der var spildt lidt ajle.
Og et fejltrin da begik hun,
kloven ned i pytten fik hun,
sådan gik det og sådan går det,
Maren skvatted' og brækked' låret.
Ak det var en skidt manøvre,
der blev sorg i Smørumøvre
skulle Maren da virk´lig slagtes,
over hjertet ej det bragtes.
Men da hun ikke kunne traske,
på de tre ben som var raske,
blev hun kørt i søndags-giggen,
hen på veterinærklinikken.
Stakkels høved', dybt bedrøvet,
hun blev tåregas-bedøvet,
men da hun atter åbned' øjet,
var hun strålende fornøjet.
For det ben der var lession i,
byttet var med et maghoni,
som var taget fra professor
Mørkebergs egen divaneser.
Der blev fest i Smørumovre,
der blev henlagt røde løv're,
dengang Maren sit indtog fejred',
blev med spørgsmål hun belejret.
Men om ét de sig forened',
alle syntes godt om benet,
tyren fandt at det var nydeligt,
dette brølte han ganske tydeligt.
Nu er Maren byens største
attraktion, med møbelbørste
benet blankes og desuden
bli´r det tør't med støvekluden.
Maren malkes og får kalve,
men et træben, det har de alle,
deres horn, de ligner fa'rens,
jamen - benet, se det er Marens.