Osvald Helmuth Dagmarrevyen 1949
Tekst: Epe og Poeten, Musik: Kjeld Nørregård, Niels Rothenborg
Du, som var mit et og alt,
du, som kom og så og faldt.
Du, som vejed’ 80 et halvt.
Hvorfor gik du, da det gjaldt.
Jeg er ene og forladt
som et vrag i Kattegat,
Jeg, som før var fuldt besat
i den store, tavse nat.
Nu, da alting er forbi,
vil jeg drukne sorgen i
8 bajre eller 10.
Men det kan jeg ej, fordi
dengang da du drog af sted,
tog du ølopluk’ren med.
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
Det er meget ked’ligt, når
en teaterkunstner går,
bedst som han på scenen står.
Det er sket i Klampenborg.
Kunstneren var stykkets helt.
Han tog afsked uanmeldt.
Det var i et loppetelt,
og han sprang til Hekkenfeldt.
Og ved teltets udgangsdør
græd teatrets direktør:
”Hvem har hugget min charmør?
Er der ikke no’n, der klør?
- Lille ven, jeg er dig god
til min sidste dråbe blod.
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
H.C.Hansen har den tjans,
som er smukkest her til lands.
Han bestyrer vor’s finans.
Hvad der’ dit, er også hans.
Hansen ta’r enhver værdi.
Men han kan dog også gi’.
For hans præmielotteri
kan der faktisk vindes i.
For at styrke renommé’d,
la’r han penge regne ned.
Men det er, som alle ved,
ikke lutter ædelhed-
For den ene hånd, den gi’r,
men den anden hånd, den si’r:
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
Overskrævs på husets tag
sidder Jensen med et flag
oppe ved sit dueslag.
Der er væddeløb i dag.
Han har holdt sin sidste ti’er
på sin due Kasimir.
Den har sat sig på et spir,
hvor det lader til, den bli’r.
Nedenunder venter spændt
Kongens Foged og’n betjent.
Og et stille håb er tændt:
Mon han når at bli’ solvent?
Grådkvalt be’r den stakkels mand
oppe fra fallittens rand;
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!
Prinsesse Margaret, den små,
gik ved Middelhavets blå
uden særlig meget på
- hvad alverden siden så.
Fotografen tog et knips.
Det var fine ting i nips.
England rødmed’ som et ribs.
Eden spildte på sit slips.
Attlee fnøs og Churchill gøs,
Bernhard Shaw blev religiøs.
(Og) da så Irland - rev sig løs
så blev Kongen skam nervøs.
Flåden kom fra Gibraltar
(og) signalered: ”Hvadbehar?”
Kom hjem, kom hjem!
Kom home sweet home!
Hedtofts venstre yderwing
Kjærbøl – han kan sine ting.
Han er dag og nat i sving
med at lave – ingenting.
Hver en gammel lejlighed
går han rundt og river ned.
Han har eengang været smed.
Det sku’ han vær’ blevet ved.
Bolignøden, den er grum.
Alt er sammensurium.
Men se, kære publikum,
Kjærbøl har et ledigt rum!
Det er ov’n i denne her.
Der er ingen hjemme dær.
Kom hjem, kom hjem!
Oh, kom dog hjem!