Johannes Ewald.
Kong Christian stod ved højen Mast
i Røg og Damp;
hans Værge hamrede saa fast,
at Gotens Hjælm og Hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt Spejl og Mast
i Røg og Damp.
Fly, skreg de, fly; hvad flygte kan !
:,: hvor staar for Danmarks Christian :,:
i Kamp?
Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag:
Nu er det Tid !
Han hejsede det røde Flag
og slog paa Fjenden Slag i Slag.
Da skreg de højt blandt Stormens Brag:
Nu er det Tid !
Fly, skreg de, hver som ved et Skjul !
:,: hvo kan bestaa mod Danmarks Juel :,:
i Strid?
O Nordhav, Glimt af Vessel brød
din mørke Sky.
Da ty'de Kæmper til dit Skød;
thi mellem ham lynte Skræk og Død.
Fra Vallen hørtes Vraal, som brød den tykke Sky:
Fra Danmark lyner Tordenskjold;
:,: hver give sig i Himlens Vold :.:
og fly!
Du Danskes Vej til Ros og Magt,
sortladne Hav l
Modtag din Ven, som uforsagt
tør møde Faren med Foragt
saa stolt som du mod Stormens Magt,
sortladne Hav !
Og rask igennem Larm og Spil
:,: og Kamp og Sejer før mig til :,:
min Grav !