»Sommeraften«, 1929. Aage Berntsen
1. Krikken linder det trætte ben,
luder og falder i staver,
langt, langt borte fra stok og sten
og piskens umilde gaver.
2. Koen gnubber med tungens rasp
over de knortede flanker,
napper et blad af den bævrende asp,
og lægger sig tungt for anker.
3. Værktøj hviler ved husets mur -
le og rive og spade.
Timeslag fra et malet ur
hamrer minutterne flade.
4. Tøj til tørring på hampesnor,
fastholdt af træklemhærke -
skjorte til lille, og skjorte til stor,
lange og ærbare særke.
5. Mutter daler med ternet gump
blandt smørblomst og mælkebøtte.
Lille hvidtoppet drengestump
øver sig i at spytte.
6. Fatter smøger med velbehag
grov og billig kanaster,
pulser i sjældne og tyste drag -
der er ikke noget, der haster.
7. Mutter rejser sig sindigt op,
bondemadonna med glorie, -
sysler i køkken med blomstret kop,
med kandis og med cikorie.
8. Aftenfred over det danske land,
og alle små gule huse,
fred over solbrændt og pluskjævet mand
og kvinde i blåternet bluse.
9. Mulmet bliver så lavt og tæt,
mutter kan ikke strikke.
Øjelåget blir tykt og træt,
fatter begynder at nikke,
10. Løsner et lille, sagtmodigt ræb,
thi han fik nok at spise -
stirrer på månen, der hvid og skæv
ligner en skive radise.
11. Vejen bliver så hvid ved nat,
kommer fra fjerne byer,
løber forbi dig og drejer brat
op mellem sommernatsskyer.
--