Logo

Lær mig nattens stjerne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Carl Mortensen - Christian Richardt 1861

 

1

Lær mig, nattens stjerne,

at lyde fast og gerne!

Ej at vige fra den vej,

himlens Gud tilmålte mig!

Lær mig, nattens stjerne!

2

Lær mig, markens blommer,

at bie på min sommer,

midt i verdens dybe ve

at spire under vintersne!

Lær mig, markens blommer!

3

Lær mig, golde hede,

du brune lærkerede,

nøjet med en fattig høst

at huse sangen ved mit bryst!

Lær mig, golde hede!

4

Havets bølgehære,

lær mig mit åg at bære,

og som I, når sol går ned,

at spejle lidt af himlens fred!

Lær mig, bølgehære!

5

Lær mig, grønne lunde,

at skygge, om jeg kunne,

hver, som kommer mig forbi,

ven og fjende på min sti!

Lær mig, grønne lunde!

6

Sol i aftensvale,

lær mig den kunst at dale!

Kun mod nattens dyb at gå

for nyfødt atter at opstå!

Lær mig, sol, at dale!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.815 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her