tekst: Henry
Carlsen (1899 – 1955)
Jeg vil synge en vise med glæde og lyst
om længslen i sømandens bryst.
Nu fortjener vi vel nok et kys eller tre
og en dans på en Nyhavnscafé.
Når der er sømænd i havnen,
så har de piger i favnen,
så har de dårlig nok tid til at vende en skrå.
Og har de hyre på lommen,
så er de altid velkommen,
så er der landlov og pigebørn små.
Jeg fik vinden i sejlet, hvor end jeg kom hen,
og jeg ved, jeg kan komme igen.
Ja, refrænet var ens li’e fra påske til jul,
selvom pigen var sort eller gul.
Når der er sømænd i havnen,
så har de piger i favnen,
så har de dårlig nok tid til at vende en skrå.
Og har de hyre på lommen,
så er de altid velkommen,
så er der landlov og pigebørn små.
Har man sejlet derude et år eller to,
har man lov til at længes, jo, jo.
Men går skuden i havn, og man afmønstret bli’r,
så er den O.K., som sømanden si’r.
Når der er sømænd i havnen,
så har de piger i favnen,
så har de dårlig nok tid til at vende en skrå.
Og har de hyre på lommen,
så er de altid velkommen,
så er der landlov og pigebørn små.
........................................................................................................................