Lili Marleen

Melodi: Norbert Schultze - Tekst: Emil Damvig

På den stolte skude fjernt fra hjemmets strand

står den tavse sømand og længes hjem i land.

Tænker, mens skibet står mod nord,

på den, som i hans hjerte bor,

på sin Lili Marleen, på sin Lili Marleen.

Det var på en knejpe i Marseilles havn,

at han pluds'lig hørte det nu så søde navn;

mændene talte kun om én

med ravnsort hår og slanke ben,

kun om Lili Marleen, kun om Lili Marleen.

Det var kærlighed ved første øjekast,

men i dag så står han med hende last og brast;

for da han fried' fik han ja,

og han blev gift den næste da'

med sin Lili Marleen, med sin Lili Marleen.

Og når fra det fjerne Peter vender hjem,

er en grøn lanterne det tegn, der viser frem.

Han ved, når rejsen den er endt,

så står hun der og venter spændt,

hans eg'n Lili Marleen, hans eg'n Lili Marleen.

Sangen blev ubestridt den mest populære under 2. ver­denskrig. Den originale tyske tekst stammer egentlig fra 1. verdenskrig, hvor den 21-årige Hans Leip skulle til fronten og savnede sine to veninder Lili og Marleen. Sangerinden Lale Andersen var ikke særlig kendt i Tyskland, da hun indspillede 'Lied eines jungen Wacht­postens' i 1939; men i 1941 sendtes den første gang ud i æteren fra den populære radiostation Soldatensender Belgrad, der kunne nå ud til alle de tyske soldater, og derefter blev sangen brugt til at afslutte dagens udsen­delser med. Det betød umådelig succes for Lale Ander­sen, indtil hendes brevveksling med jødiske venner i Schweiz blev opdaget af Gestapo, og sangen blev blacklistet i 1942. Derefter røg Lale Andersen ud i kul­den med et efterfølgende selvmordsforsøg.

Sangen kom også til at spille en lille rolle i Danmark under besættelsen. Den blev ofte sunget på teksten: 'Først så ta'r vi Goring i det ene ben,

og så ta'r vi Gobbels og slår dem mod en sten, Hitler skal hænges i en strop ved siden af von Ribbentrop, så bli'r de rent til grin - de fire nazisvin. '