Sang: Poul Bundgaard. Komponist: Emil Reesen. Tekst/forfatter: Mogens Dam.
Herren som skabte alt på jord
skabte vel også dette bord
okser og vildsvin, markens urt
fjerkræ og fisk og sødt og surt.
Tror De at al den ting er groet
blot for at visne på sin rod,
nej for at skænke kraft og mod
skabningens stolte herre.
Af kød og blod, til overflod
gavmildt os mennesker
blev bordets glæder givet
og derfor vid - til evig tid
er det en hellig pligt at elske livet.
Gemt i en drues gyldne skal
sleben og fin som klart krystal.
gløder den vin, som viet ind
blev til at kvæge sjæl og sind.
Tankenes flugt får større hast,
alle de bånd, der bandt så fast,
som ved en trylleformel brast
over det fyldte bæger.
Thi vinens blod til sjælebod
og skøn opbyggelse
os mennesker blev givet
og derfor vid - til evig tid
er det en hellig pligt at elske livet.
Paradishaven lyste grønt,
skaberen fandt, at alt var skønt,
grundende så han sig omkring:
Har jeg nu husket alle ting?
Da så han Adam som en sten
sove, og straks han var ej sen,
tog han et overflødigt ben
og skabte så en kvinde.
Ved himlens gunst, for kamp og kunst
til fryd for sjæl og leg´me
gav han os en kvinde.
Og derfor vid - til evig tid
er det en hellig pligt at elske hende.
Fra operetten FARINELLI, sunget af Axel Schiøtz på Det ny Teater i 1942 og af Poul Bundgaard i Fjernsynsteatret i 1961
Indsendt af Jens J.