Tekst: Meisler, melodi H. Rung
Midt i den brusende, østlige sø
kneiser en lille, men blomstrende ø.
Møen vi den kaldte, og sikkert jeg tror,
:/: Det er den skønneste plet på vor jord. :/:
Klinten den hvide, så tryllende staaer,
kranset som bruden med blomster i hår.
Klinten den høje, hvor ørnen den boer,
:/: Hvor er der skønnere plet på vor jord? :/:
Kraftig som egen er yngling og mand,
dristig men sindig på sø og på land,
trofast i venskab, og gæstfri ved bord,
:/: herlige æt af de kæmper i nord! :/:
Quinder så milde, som blomsten i vår,
møder dit øje, ihvor du end gåer.
Døtre af Freja i dåd som i ord,
:/: Ej er der fagrere quinder på jord :/:
Hil dig du lille, du blomstrende ø!
Yndige perle i brusende sø!
Signet du være med folket der boer,
:/: som den livsaligste plet på vor jord :/: