Melodi: H. Chr. Simonsen - Tekst: St. St. Blicher
Mads Doss han war en kon koltringsknæjt,
han gek mæ foeren i hien,
imell så slow han lyng te en bejt,
imell så band han åu vien
en liim te hans muer, å så sång han imell,
di hoer ed så vit, nær han tow te å hwell:
l:La la luh, la la lih,
kom! så skal a bih.:l
Mett Kølvro war en kon stonthostøs,
gek åsse mæ foeren i hien,
å somti hun swedt, å somti hun frøs;
den drywwen slet ett hun ku li en.
Hun snøwsed imell, få hin dawwen wa lång,
iwessomda tahrt hun sin klukker, å sång:
La la luh ...
Å somti di mødtes så his å så hæhr,
od mælmad, å språkked så knøwt da,
å let om let fek di hwerranner så kjæhr:
Jen kam, næ den åhn ga en hwøwt da.
Å næ di had edt, gek de hwæ te sit hjaer,
å sång, så de gjall owwe mosser å kjaer:
La la luh ...
Såen gek da en sommer, å dæ gek flier,
lieg kjærrester så di fann o da.
I hien kam di no ikki møj mier,
men hjemm ve hwerranner di lo da.
Å så bløw di gywt, å behøwd ett å sønng,
som faer di had gjow, i di båreste lønng:
La la luh ...
En sang om livet for en fårehyrde og en kon stonthostøs på den jyske hede (nærmere betegnet Karup-egnen). Ind imellem arbejdet med at vogte får og binde riskoste blev der plads til sang og forelskelse. Sangen er skrevet i 1842 og udgivet i Blichers novelle 'Kjerlighed paa Dagvognen' i 1844.