(fr. '(sangen) fra Marseille'), siden 1795 Frankrigs nationalsang. Både teksten (Allons enfants de la patrie) og melodien skyldes Claude-Joseph Rouget de Lisle, der skrev sangen på en nat i 1792. Samme år blev den sunget ved en fest i Marseille og blev gjort populær i Paris af en gruppe revolutionære fra Middelhavsbyen. Dansk tekst: Harald Holm
Frankrigs sønner! Op nu at fægte!
Ærens dag for vort hjemland er nær!
Tyranniet os atter vil knægte!
Ser I fanens det blodige skær!
Ser I fanen s det blodige skær!
Kan I høre de brølende skarer,
hvor de stormer som rasende frem?
Snart de styrter sig over jert hjem.
Hverken børn eller kvinder de sparer.
Til våben, franske mand!
Slut sammen og hold stand!
Til kamp, hver mand!
De frække s blod skal farve Frankrigs land!
Vi vil ind på den strålende bane,
når de første er segnet til jord.
Vi vil atter af støvet dem mane,
vi vil følge det lysende spor.
Heller' end vi dem fejt overleve,
vil vi dele med dem deres grav.
Vi vil hævne hver landsmand så brav
eller blive, hvor brødrene bleve.
Til våben, franske mand!
Slut sammen og hold stand!
Til kamp, hver mand!
De frækkes blod skal farve Frankrigs land!
Afsted i børn af fædrelandet,
oprunden er nu hæderens dag.
Tyranniet har vi forbandet,
:/: rejser mod os sit blodige flag. :/:
Kan du høre i lejren det toner
af råb fra den vilde soldat,
om lidt så kværker den krabat
i vor arne vore børn og koner!
Til våben alle mand!
Slut kreds og holder stand!
Afsted, drag med,
flyde skal blod
i strid smudsig flod!
Skælv hver tyran og i kumpaner,
enhver af jer er troløsheds søn!
Skælv! Thi snart jer djævelske planer
:/: som fortjent skal få deres løn. :/:
Hver som soldat til kampen sig melder,
men falder vore unge mænd,
af jorden vokser ny igen,
klar til kamp og tyrannerne falder.
Til våben alle mand!
Slut kreds og holder stand!
Afsted, drag med,
flyde skal blod
i strid smudsig flod!
En hellig kærlighedens lue
for fædrelandet tænd i vor barm!
Dyre frihed! Lad os dig skue.
:/: mens du styrker vor hævnende arm. :/:
Når vort flag da føres mod lejren
i blodig kamp, lad det ske,
at fjenden må i døden se
din blev triumfen og vores blev sejren.
Til våben alle mand!
Slut kreds og holder stand!
Afsted, drag med,
flyde skal blod
i strid smudsig flod!
Marseillaisen er den franske nationalsang. Den blev digtet og komponeret i Strasbourg natten mellem 24. og 25. april 1792 af den franske ingeniør og officer Claude Joseph Rouget de Lisle som reaktion på den østrigske krigserklæring mod Frankrig. Teksten er stærkt inspireret af flere andre kilder: samtidige plakater med slagord, salmer og tidligere kampsange. Den blev hurtigt arrangeret for militærorkester og spillet nogle dage senere ved en festlig lejlighed. Den fik sit gennembrud ved en banket i Marseille i juni samme år, blev trykt og spredte sig derefter over hele Frankrig. Sangen fik sit navn, da republikanske soldater fra Marseille 30. juli 1792 sang den den under indmarch i Paris. Den blev erklæret for nationalsang 14. juli 1795.
Sangen blev første gang oversat til dansk af Peter Andreas Heiberg og bragt i det revolutionsvenlige blad Politisk og Physisk Magazin 1793 (i nummeret for juli-december). Det er stadig Heibergs oversættelse der bruges i den version af sangen der findes i Højskolesangbogen.
Se også: Marseillaisen - La Marseillaise på fransk