Mel.: "Jeg elsker den gamle den vaklende rønne"
Min kæreste pige, du spørger i dag mig,
hvordan du skal holde din ungdomssti ren.
Jeg mindes det råd, som min mor engang gav mig:
"Hold foldede hænder og samlede ben".
For mandfolk, min skat, skal du ta´ dig i vare,
de vil dig forføre, hver eneste een.
Men husk der er ingen du ikke ka´ klare
med foldede hænder og samlede ben,
Bli´r du inviteret på tur ud til molen,
og månen den lyser så klart over Veen.
Hvis han følger hjem, så husk godt på parolen:
med foldede hænder og samlede ben.
På skovtur man også kan føle sig presset,
når fuglene fløjter og luften er ren,
men husk hvad jeg si´r: Du må kun prøve græsset,
med foldede hænder og samlede ben.
Men gifter du dig, og hvis tvivlen sku´ opstå,
hvor skabet skal stå, så vær hård som en sten,
for det er utroligt, hvad kvinden kan opnå
med foldede hænder og samlede ben.
Nu spø´r du måske, ja det gør du vel givet,
om selv jeg har reglerne fulgt hver og én.
Om selv jeg har klaret min vej gennem livet
med foldede hænder og samlede ben.
Men jeg har nu prøvet så´n lidt allehånde,
mit hjerte var aldrig så hårdt som en sten,
og Fanden sku´ leve sit liv som en nonne,
med foldede hænder og samlede ben.