Logo

Menneske, din egen magt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Willy Egmose 1987-1988

Den hellige, almindelige kirke - Kirkens diakoni - 370

 

1

Menneske, din egen magt

gør dig svimmel og forsagt,

du skal selv på denne klode

skelne ondskab fra det gode,

dybt ansvarlig for din jord.

2              

Du skal bringe verden fred,

dagligt brød og kærlighed.

Livets Gud har dine hænder,

derfor er det dig, han sender,

når din næste lider nød.

3              

Du skal værne det, der gror

overalt på denne jord.

Gennem dine varme hænder,

dine ansigtstræk, de kender,

kommer Gud til sine børn.

4              

Ingen træffer livets Gud

mellem fjerne stjerneskud.

Han er Gud blandt mænd og kvinder,

der hvor han hver morgen finder

redskab for sin kærlighed.

5

Menneske, dit liv er stort,

uden dig blir intet gjort,

synker du til bunds i sorgen,

rejser Gud dig op i morgen

med din næstes milde hånd.

6

I det blanke morgengry

skaber Gud dit liv på ny.

Dag er optakt, muligheder

for at hjælpe dem, der beder

om et værdigt liv på jord.

7

Og når du har brugt din dag

til det sidste åndedrag,

standser Gud din gråd og klage,

tar en misbrugt dag tilbage,

nådig skjult i evighed.

 

Lars Busk Sørensen 1986

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (135 stemmer)
Siden er blevet set 24.013 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
999127-01-2013 14:35:33 Dorthe
I har ret begge to. I original udgaven skriver Busk Sørensen 'glemt' og ikke 'skjult'. Da den nye salmebog blev udgivet blev flere tekster skrevet forkert ind, både denne men også 'Du som har tændt milioner af stjerner' Resultatet er flere sange og salmer findes i flere udgaver
999206-04-2010 19:12:00 Freja
Jeg elsker den salme og selvom den ikke er den mest almindelige salme at synge til konfirmationer, vil jeg ha' den til min. Den siger så meget om den hverdag jeg lever i. Til Asger Peterse- det med at du skriver, at Busk sørensen skrev "Nådig glemt i evighed" og ikke "Nådig skjult i evighed" det kan jeg godt følge dig i, men jeg har set i flere salme bøger hvor der faktisk står "Skjult". Det er ikke kritik slet ikke.
999311-02-2010 18:26:37 Asger Petersen
Det er bare en flot salme; både tekst og melodi er jævn og ligetil, og så rør den ved noget dybt nede. Men der er en trykfejl i denne udgave. Busk Sørensen skrev i aller sidste linje "Nådig glemt i evighed". Når noget bare er skjult, kan det dukke op igen fra arkiverne. Men når noget er glemt, så er det tilgivet. Og det er sådan, det er hos Gud!

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her