Komp.: Mac-Nab Forf.: Svend Flue
Min Amanda var fra Kjerteminde,
og hun kom til København ifjor,
sikke hendes øjne kunne skinne,
hendes tænder var som perlemor.
Hun var slank og rank, og jeg vil anta'
cirka tyve tommer i figur.
:,: Og jeg gik på livet med Amanda,
hver engang hun havde udgangstur'. :,:
Skæbnen kommer, når man mindst den venter,
hør nu bare, hvad der mig er hændt:
Sidste søndag traf vi en bekendter,
og Amanda sa', han var student.
Med et smil tog han sin hat galant a'
l og Amanda smilede igen,
:,: og så præsenterede Amanda
mig studenten som en barndomsven. :,:
Så vi fulgtes ad til Esplanaden,
det var lummervamt den formidda' ,
og ved pavillonen spurgte raden,
om vi sku' et lille bæger ta'?
Og da just der var en tom veranda,
og, som sagt, det var et dejligt vejr,
:,: blev vi herrer enig med Amanda
om at ta' den lille genstand dér :,:
Efterhånden fik vi no'ed at drikke
jeg kan ikke huske, hvad vi fik;
men jeg husker nok, at jeg fik hikke
og gik udenfor et øjeblik.
Men da jeg kom ind igen, jeg fandt, a'
der var ganske tomt ved vores bord.
:,: Der var ikke skygge af Amanda,
af studenten heller ikke spor. :,:
- Ak,nu er min lykkestjerne dalet,
ranet af en medicinsk student.
Han er på Kommunehospitalet,
og derinde er jeg ikke kendt.
Derfor spør' jeg, tror De det er sandt, a'
læger over kød og blod har ret?
:,: For når så jeg hitter min Amanda,
er hun ka'ske lavet til skelet!" :,:
Vise fra Nørrebros Teaters forestilling "Harper i Luften eller Vinterrevyen 1893". Som ung grosserer og elegantier brød den dengang 32 årige Axel Schwanenflügel under pseudonymet "Sven Flue" igennem som revyforfatter og bladet "København" spåede ham både berømmelse og udødelighed. Det gik også vældigt i den følgende halve snes år; men revvyen ved åbningen af det nye Sønderbros Teater (1903) blev hans sidste, idet en håbløs sygdom medførte hans død året efter.
I dag er både hans navn og pseudonym glemt; men "Amanda" lever.