Mel.: Carl Nielsen 1914 - Dybt hælder året i sin gang
Troen på Guds Søn - Påske - 217
1
Min Jesus, lad mit hjerte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!
2
Da bliver nådens tid og stund
mig sød og lystelig,
til du mig kysser med din mund(1)
og tager hjem til dig.
3
Mit hjerte i den grav, du lå
til påskemorgen rød,
lad, når det aftner, hvile få
og smile ad sin død!
4
Før så mig arme synder hjem
med din retfærdighed
til dit det ny Jerusalem,
til al din herlighed!
Biørn Christian Lund 1764. Bearbejdet 1778. N.F.S. Grundtvig 1846.
(1) Moses døde efter jødisk overlevering under Guds kys (5 Mos 34,5)