Når egene knoppes

Melodi: Oluf Ring 1922 - Tekst: Chr. Richardt 1847

Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej;
når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder sig
over syrenen i hviskende leg,
l: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj! :l

Når rugen alt bølger,
og komblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå; når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
l: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå. :l

Når skoven har skygge,
og bien går lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad,
når roser udspringe
blandt tome, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
l: da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad. :l

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætterne lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommede enge,
på duften fra rosernes svulmende mund,
l: men bedst som du kommer,
du fagre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund! :l