Melodi: Ukendt - Tekst: Ukendt
Når mørket jorden blinder,
og dagen tager af,
den tid os da påminder
om dødens mørke grav.
Lys for os, Jesus sød,
ved hvert et fjed
til gravens sted,
og given salig død!
Nu skrider dagen under,
og natten vælder ud;
forlad for Jesu vunder
vor synd, o milde Gud!
Bevare kongens hus
samt alle mand
i disse land
fra fjendens vold og knus!
Om du vil tiden vide,
husbonde, pige, dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri!
Vær klog og snild,
vagt lys og ild!
vor klokk' er slagen ti.
Det var ved midnatstide,
vor frelser han blev født
til trøst al verden vide,
som ellers var forødt.
Vor klokk' er slagen tolv.
Med tunge og mund
af hjertens grund
befal dig Gud i vold!
Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til;
Gud, lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!
Vor klokk' er slagen tre!
O Fader from,
vend du os om,
din nåde os bete!
O Jesus, morgenstjerne,
vort liv udi din vold
befaler vi så gerne,
bliv du vor sol og skjold!
Vor klokk' er slagen fem.
Kom blide sol
fra nådens pol!
Oplys vort hus og hjem!
Vægterversene er de gamle københavnske, som intet land kender mage til, men har oversat og efterlignet. De ældste vers, vi kender, er fra 1683, da vægterkorpset blev organiseret. Vægtersangen bredte sig efterhånden til provinsbyerne, og i dag kan man stadig høre de gamle vers blive sunget om aftenen af vægtere i Ribe og Ebeltoft - dog kun i turistsæsonen.
Melodien er af katolsk oprindelse og sandsynligvis fra 1500-tallet.