Tekst: Børge Müller. Musik: Kai Normann Andersen
Nietzsche har sagt, Kundskab er Magt,
derfor blev jeg Filosof.
Jorden saavel (som) Menn'skene sel'
rummer en Mængde Stof.
Blomster gaar ud. Saa blir det Jul. Spidsmusen piber l Løn.
Saa blir det Vaar. Hjerterne slaar.
Verden blir dobbelt saa skøn.
Naar de lune Piger kommer listende, bllr Livet fristende
i baade Syd og Nord.
Saa begynder Kærlighedens Højsæson, saa slaas den gamle Bon
med de berømte Ord:
Hallo hallo! Hører du mig? Hallo hallo! Ja eller Nej?
Hallo hallo! Her kommer jeg! 0m et Kvarter kysser jeg dlg!
Aah, hvor er det tit i høj Grad hyggeligt,
naar en, to, tre, fir, fem, seks, syv
smaa lette lune Piger kommer listende
og løfter Vristene saa højt tilvejrs de kan.
Saa'n et Syn kan gør' en Tapetserer vild
og tænde aaben Ild i selv en Lygtemand.
Ude i Skov'n oppe forov'n,
der gaar smaa Egern til Dans.
Der tar vi ud jeg og min Brud
saadan omkring Sankt Hans.
Gertrud er tynd (og) efter mit Skøn uegnet til Poesi.
(Men) Aftnen er varm. (Jeg) løsner min Arm
(og) smutter præcis Klokken ti,
naar de lune Piger kommer listende imellem Kvistene
fra baade fjern og nær.
Herlig er den lange lyse Sommernat, og det er tilladt at
benytte denne her:
Hallo tit-tit! Hører du mig? Hallo tit-tit! Ja eller nej?
Hallo kuk-kuk! Her kommer jeg! 0m et Kvarter kysser jeg dig!
Aah, hvor er det tit i høj Grad hyggeligt,
naar en, to, tre, lir, fem, seks, syv
smaa lette lune Piger kommer listende
i deres fristende og skønne Dejlighed.
(Jeg) nyder Synet af dem fra en Bakketop,
saa dukker Gertrud op, og saa gaar Solen ned.