Natten breder sine vinger,
færgen fra Malmø ska' hjem og i seng.
Jeg ska' med, der er lidt slinger,
for jeg er nemlig en rask, gammel dreng!
Her går ingenting til spilde,
snapsen er billig, og helan skal gå,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Ja, helan ska' gå - på Øresunds blå!
Hiv op, og la' gå! - Hæld brændevin på!
Her har snapsen været fredet.
Skatten var bandlyst hos gutter ombord.
Her var fred for Larsen-Ledet,
her ku’ han aldrig få indført et ord.
Her har jeg haft tre promille;
højere lykke ka' ingen vel nå,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Vi napper os én - vi går nemlig te'n!
Vi stirrer mod Hven - men ingen ka’ se'n!
Her har jeg set gamle tanter,
der har få't sprit, og sagt mærk'lige ord.
Her har jeg set elefanter,
skønt det blev sagt, der var ingen ombord.
Jeg har set en krokodille;
den gik jeg troligt og passede på,
mens vi sejled' på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Der står en kanin - næh, da'et helt dusin!
De' røde og blå – og d’har badedragt på!
Men desværre, gamle drenge,
hører jeg nu, at det hele er slut.
Der bli’r sagt, at inden længe
er det forbi med den billige sprut!
Derfor, lad en tåre trille;
nu ska' vi aldrig ha’ branderter på,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Nu kommer der skat - og så er det nat
med Cognac og vin! - Farvel, min kanin!