Du er her:
Forside
> Noget om skærsommernætter
Noget om skærsommernætter
Print med billeder
Print uden billeder
Vil du undgå sort skærm på din PC?
Klik her og hold skærmen tændt mens du læser
Melodi: Mogens Jermiin Nissen - Tekst: Halfdan Rasmussen
Nu nejer blomsterne. Og geden bræger
vemodigt, mens den ber sin rosenkrans.
På Kongens Ny torv sidder Oehlenschläger
og tænker på, at snart er det Sankt Hans.
I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand,
og nynner Solveigs sang. I Malmø ser
hr. Svensson op mod himlen fra den jord han
måske skal himle fra om tre kvarter.
Jeg ligger her, hvor natten dugger ruden,
og tænker på dem alle, men især
på den, hvis skygge danser over puden
og under mine hænders pilgrimsfærd.
Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber
er vilde jordbær. Og jeg plukker løs.
Skønt jeg har læst en del om kys der dræber,
er jeg i grunden ikke spor nervøs.
Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser
sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor
på Nyhavns Don Juan og førstedanser
der hiver dagens kæfert overbord.
En tagsten rasler ned i Havnegatan
det sted i Malmø hvor hr. Svensson står.
Nu ligger han og mumler sgu og satan
med alle himlens stjerner i sit hår.
Jeg ser på Sirius, der løfter rummet
og mætter det med tusind somres vejr,
mens pigen ligger sval og sammenkrummet
med mælkevejen mellem sine tæer.
Her hviler vi, et hundredtyve kilo
formummet drøm og drift fordelt på to,
og tænker på, at Venus var fra Milo,
men har en datter her på Nørrebro.
Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje
og klapper Halldis på det runde knæ.
Nu nynner Oehlenschläger denne linje:
Vort gamle Danmark skal bestå så læ...
Nu opgir fire skånske nervelæger
hr. Svensson, som var død på et kvarter.
Nu sover blomsterne. Og geden bræger.
Og holder mund. Og bræger ikke mer.
Jeg vender mig i sengen før jeg sover.
Så sover jeg og vender mig påny.
En fordvogn kører Svenssons kone over
så hun kan møde ham før morgengry.
En pige står i mørket. Blæsten kommer
og griber hendes hånd og vandrer hjem,
mens alle træer synger om skærsommer...
Mit hjerte flyver stille efter dem.
Fra Halfdan Rasmussens digtsamling 'Tosserier' bind 3, 1953.
Tweet
Print med billeder
Print uden billeder
Gem i Min Festbog
Opret din egen Festbog
Send artikel til en ven
Feedback
Forrige: Noget om masker
Næste: Nordby, o Nordby, hvor vuggen min stod
Klik på den smiley du vil give denne side
Brugernes vurdering
4,7
(
44
stemmer)
Siden er blevet set 13.669 gange -
Se og skriv kommentarer herunder
.
• Ved guldbryllupsfesten
• I sommarens soliga dagar
• Vi skåler for vores venner
• Jesus Krist, du gav mig livet
Kommentarer og debat mellem læsere
Navn
*
:
E-mail
*
:
Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
Kommentar
*
:
Få besked når der kommer en ny kommentar til denne artikel
Modtag nyhedsbrev fra festabc.dk
10614
30-03-2010 21:45:57 Niels Winkel
Jeg erindrer denne sang fra dengang jeg var ung
Vis alle kommentarer...
Vi elsker jeres billeder
❤
×
Min Festbog
×
Min Festbog
×
Allerede bruger
E-mail
*
Password
*
Glemt password
Ny bruger
E-mail
*
Password
*
Gentag password
*
Navn på bog
*
Post nr.
*
Køn
K
M
Fødselsdato
Tlf.
Min Festbog
×
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Brugeren eksistere allerede
×
Der er allerede en bruger med det brugernavn.
Sange
Taler
Indbydelse
Clipart
Selskabsleg
Sang-
skjuler
Bord-
dækning
Kendte
Servietfold
Ordsprog
Festtøj
Frisurer
Fest-
arrangør
Papir-
flyvere
Pletrens
Pølseinfo
Fest info
Promille
beregning
Tilmeld nyhedsmail her
Nyeste kommentarer
Kai Jørgensen
her er 1. vers af far hold dig ædru Anden stod i køk´net og var halvkold sej og tørstegt var det arme kræ Du kom hjem da klokken...
Hanne Christine
super skøn sang til sølvbrudeparret
Torben
Der er mange dumme imellem, men de gamle ordsprog er guldkorn og koncentreret visdom.
Hanne Lise
En fantastisk smuk sang som minder mig om min dejlige mor som elskede at synge denne sang 🙏❤️
Er du en ordkløver? Prøv vores ordkløver quiz...
Ved du alt om musik? Prøv vores nye musik quiz...
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Alex Vanopslagh
Inger Støjberg
Lars Løkke Rasmussen
Mette Frederiksen
Mona Juul
Nicolai Wammen
Pia Olsen Dyhr
Troels Lund Poulsen
Stem
Del
Se alle vores afstemninger her...