»Lirekassen«, 1922. Tom Kristensen
1. Nu hulker den, nu hvæser den,
nu bruser den, nu blæser den,
nu drejer lirekassens sving
en skingrende musik.
Nu gurgler den, nu galer den,
nu hiver den, nu haler den
en tone af hver orgeltragt,
en symfoni af blik.
2. Og alle piger drejer rundt
og svajer rundt og leger rundt
med sejlgarnssløjfer tøjlende
det stride, hvide hår.
Med smæld mod retiraderne
og genlyd af facaderne
blir takten trampet i hver sjæl
fra tre til tretten år.
3. Og drengene, bersærkerne,
som planker plankeværkerne,
gir melodien underbund
af musikalske vræl.
Med hylene og fagterne
de understreger takterne
og tramper tempo i hvert bræt
med træskotå og hæl.
4. Igennem alle gårdene
går tjæpmusik bedårende
og slynger sig fra asfaltbund
til skortstenshættens top,
og tonen vokser rivende;
thi gaflerne og knivene
og skeerne og fadene
bli'r rytmisk vasket op.
5. Og alle køkkenpigerne
går ned ad køkkenstigerne
og støtter deres unge bryst
på rød, men fyldig arm.
Og penge kommer dalende
fra kvisten og fra salene;
en mønt svøbt i avispapir
fra hver en vinduskarm.
6. Det er et spraglet billede,
hvor børn og folk er stillede
imod hinanden, farvevis,
i rødt og blåt og grønt,
og sølvblåt sprudler bækkene
om træerne og hækkene,
og hækken flammer i spinat,
og alt er alterskønt.
--