Menneskelivet - Morgen - 743
1
Nu rinder solen op
af østerlide,
forgylder klippens top
og bjergets side;
vær glad, min sjæl, og lad din stemme klinge,
stig op fra jordens bo,
og med din tak og tro
til Himlen svinge!
2
Utallig såsom sand
og uden måde,
som havets dybe vand
er Herrens nåde,
som han mit hoved daglig overgyder:
hver morgen i min skål
en nåde uden mål
til mig nedflyder.
3
Han har i denne nat
med engleskare
mit hus og hjem omsat,
at ingen fare
har mig og mine ramt i nogen måde,
men jeg er frelst og fri
fra dødens mørke sti
og sjælevåde.
4
Min sjæl, vær frisk og glad,
lad sorgen fare!
Dit legems blomsterblad
vil Gud bevare:
Han vil i dag mig give kraft og styrke,
jeg i mit kald og stand
min Gud og Fader kan
tilbørlig dyrke.
5
Gud lægge hånd i hånd
med mig og give
sin gode Helligånd
mit kald at drive!
Velsign mig, Herre Gud, udaf det høje!
Gid jeg hver dag og tid
i Gud og i min flid
mig lader nøje!
6
Lad synden mig i dag
ej rent forblinde,
at jeg min Guds behag
kan ret besinde!
Men om min fod går vild og sig mon støde,
da vend, o Gud, mig om,
og gå ej straks til dom
for svagheds brøde!
7
Du bedst min tarv og trang,
o Herre, kender,
tilmed er lykkens gang
i dine hænder,
og hvad mig tjener bedst i hver en måde,
du det tilforne ser.
Min sjæl, hvad vil du mer?
Lad Gud kun råde!
Thomas Kingo 1674.