Mel.: Bernhard Christensen 1976
Troen på Guds Søn - Påske - 237
1
Nu ringer de klokker ved daggryets komme,
at natten er endt;
dens mørke, dens kulde, dens angster er omme
for sol, der er tændt.
Af Gud er det sket, i hans gavmildhed givet:
Før død og begravet, nu oprejst til livet.
2
Hvem tror det, vi hører, hvem fatter den tale
og tåler den glans?
Hvor findes det hjerte i jorderigs dale,
som dertil har sans?
Se, her har den vise til dåre sig grundet,
og den, der ej søgte, han fandt og blev fundet.
3
Så klart skinner solen, så dejlig er dagen,
som Herren har gjort.
Thi skabes der lovsang af gråden og klagen
bag dødsrigets port.
Af Gud er det sket, i hans gavmildhed givet:
Før død og begravet, nu oprejst til livet.
K.L. Aastrup 1954.