Mel.: Christian Barnekow 1857. Knud Jeppesen 1951
De helliges samfund - Dåb - 443
1
Op til Guds hus vi gå
og banke dristig på:
»Luk op«, det er vor bøn,
vi leder om Guds Søn.
2
Som lynild farer brat,
os døren er opladt
i dåb med Ånd og vand,
her står vor frelsermand.
3
Vor sjæl er døv og stum
for evangelium,
men høres vil Guds ord
og føres trindt på jord.
4
Guds ord til sjæl og krop
det siger selv: »Luk op!
Afsiger løgnen du
og tror Guds sandhed nu?«
5
Det er hans Effatha,(1)
og tungen svarer ja!
Guds røst, som almagts hånd,
os skar for tungebånd.
6
Så lærer os Guds Søn
sin egen barnebøn,
indånder i vort bryst
sin egen barnerøst.
7
Guds Søn med faderfavn
os giver børnenavn,
Gud siger om vor bøn:
Den kommer fra min Søn.
8
Guds Ånd vi har i pant,
så det er vist og sandt,
vi er Guds børneflok,
han har til alle nok.
9
Fuldt op vor Fader huld
har af det røde guld:
Af hjertenskærlighed,
med fryd, med liv og fred.
10
I Jesu Kristi navn
han tager os i favn
og kysser i os ind
et himmelsk barnesind.
11
Thi synge vi i kor
med engle: Fred på jord!
Gud Fader nat og dag
i os har velbehag!
N.F.S. Grundtvig 1856.
(1) Mark 7,34