Oprør

Melodi: Jens Chr. Hostrup - Tekst: Bent Nygaard 1962

Karl Sebastian har fået svedetime efter to!
I en time skal han sidde helt alene .., bare glo ..,
blot fordi en snottet unge sagde, at han spændte ben,
og fordi pedellens rude kom i vejen for en sten,
og fordi Johan
fik lidt buksevand ,..
og fordi han altså, da han stod og skændtes med en anden,
glemte gårdvagt, tid og sted og råbte: - Kæft din dumme Fanden,

Karl Sebastian er ensom midt i klassen ved sit bord,
og hans hjerne koger over af forbudte, slemme ord.
Lærer Carlsen er en LORT! Og ham pedellen er en FIS!
Frøken Poulsen er en KÆLLING ... ha! ... med HESTETANDSGEBIS!
Han får mod og trøst
af sin oprørslyst.
Han vil SKIDE på det hele, salmevers, fysik og regning,
og han bander, piller næse og begynder på en tegning.

I et træ med mange blade ser man lærer Carlsens ben
flagre hjælpeløst fra træets allerskrøbeligste gren,
og lidt krimskrams underneden er en stor flok vilde dyr,
der vil æde lærer Carlsen, denne EDDERDUMME fyr.
Og han dratter snart,
det er soleklart!
Zig-zag stregen lidt til højre er et vældigt lyn, der rammer
lige i pedellens mave. Fisen dør i ild og flammer!

Fra et fængsel kigger frøken Poulsen dødsens bange ud
på et julenisse skæg og mere krimskrams. Det er GUD,
der er suset ned på jorden for at gøre ret og skel.
Man kan se på ham, at han vil slå en masse folk ihjel,
for hans øjenbryn
ligner tordenlyn!
Ovenover ligger der diverse løse lemmer strøet.
Det er bare ham Johan, som GUD har straffet hårdt... og DØET!

På en solbeskinnet tinde hævet over jordens dyb
står en skikkelse og skuer ned mod jordens myrekryb.
Han er hele verdens herre! Ikke een er stor som han!
Hvis man bruger sine øjne, ser man straks at denne mand
er Sebastian,
Karl Sebastian!
Og på toppen af sin tinde, uberørt af krybet s færden,
står den store Karl Sebastian og tisser ned på verden.