Mel.: Niels W. Gade 1861. Thomas Laub 1917
Troen på Guds Søn - Påske - 231
1
Påske vi holde
alle vide vegne,
varme og kolde,
lune himmel-egne
samtlig berømme som bedst
opstandelsens fest!
2
Udråb fra taget1
rygte tusindmundet:
Død tabte slaget,
liv har sejer vundet,
han, der så enlig sov hen,
kom talrig igen!
3
Han sig har svunget
fra, hvor orme vrimle,
evig besunget,
over alle himle;
dødninger mange i grav
han livet og gav.
4
Nu fra hans øje
stråler Guddoms-glansen,
og fra det høje
han med sejerskransen
dages som dommer på ny
i guldbræmmet sky!
5
Krist, fra dit sæde,
højrehåndens trone,
send du os glæde,
sang med engletone!
Livet for os du jo lod,
for os du opstod.
6
Domshornet lyder
sikkert på det sidste,
og som du byder,
alle grave briste;
men ak, desværre, ej få
til doms kun opstå.
7
Flyv da til Himlen,
hjerte! rod at fæste,
så ej med vrimlen
Helved du skal gæste,
men til din frelser på ny
opfare i sky!
Anselm af Canterbury 11. årh. N.F.S. Grundtvig 1837.
1 Matt 10,27