Pensionist-højskolens sang (35)

Melodi: På Sjølunds fagre sletter

Her leves - lyttes - læres,
og vid er skolens dør.
Her sind vil gro og næres
i sol fra godt humør.
Se, livets bog står åben -
den rigdom varer ved.
Den rækker os sit våben
til brug i aftenfred.

Nok fordum aftægts-stolen
vi måtte slide på
en karrig plads i solen,
mens livet gik i stå.
Nu i vor tredje alder
vi gives rige år,
og skolens solskin falder
ind i vor efter-vår.

Gik vi vor vej i blinde -
gav hverdag værk og men,
i skolen vil vi finde
den verden, der er en.
Vort livs træ her får næring
af håbet, stort og sundt,
så hver en hjemme-tværing
nu glad står kloden rundt.

Det fjerne og det nære -
er dit om selv du vil,
og stjerne-dybets sfære
ler klode-krybet til.
Her digteren vil højne
din dag med slægtens digt.
Vi låner kunstens øjne
og alt blir dobbelt-rigt.

Vi står ej brudt, ej bøjet
trods grå og hvide hår.
Nej, med en skælm i øjet
vi i vor skole går.
Farvel til mimre-tværhed.
Goddag til skolens sang.
Farvel til vanens særhed.
Goddag til fællessang.

Vor brugte bedreviden
vi kaster overbord.
Her står vi midt i tiden,
se, om os livet gror.
Her lyser smtl så milde
her springer dybe væld,
for skolen i Tisvilde
os lærer - Kend dig selv. . .

Carl Th. Jørgensen.