Komponist Ukendt - Tekst Ukendt
Ræverødt var håret på min flamme
skæve ben og rynket ansigtshud
og i munden, fire gule tænder
sådan så min første flamme ud.
Og på ryggen havde hun en pukkel,
så hun lignede en dromedar;
folk de kaldte hende for en knukkel,
det var synd,- for hun var ellers rar.
Men så slog hun op med mig,den taske,
jeg alene må i verden gå;
jeg har ingen venner, udn min flaske,
- ingen kan min store tørst forstå.