Ja, no vi er kommen til Sønderhugge,
vil A gjan sej en par ugge,
her sigge jo ug te o ska være en ordenlig fest,
så vi er glå ve o være mej som gæst.
Æ Andelshugs hår no standen i 50 or,
o de sigge jo et ug te, den sån lie forgor,
æ hugs bløv bøjt for manne ku vær sammen,
såvel æ bø'n de ung som de gammel.
Da æ Andelshugs nu jen gång sku være,
så o kom i æ ledels, måt jo være en ære,
derfor bløv æ bestyrels besat a den værdigste stand,
Ellen Petrea, Anders Iversen, æ gammel slater o æ villemand.
for en bestyrels sku der være i vo hugs,
lisåvel som i æ mejerik o æ brugs,
der hår sikkert osse sat manne gammel kål i dje tik,
det vor jo en ære og nov de ku lig.
Far i æ tik bløv der gjan holt en stiftelsesfest en gång om æ or,
da vor æ hele byg mej, osse dem ue fræ æ goer,
jen gjæk rundt o rovt, de sku kom o lore aten kl. 7
mæ gaffel o knyv o en svolten lyv, -
te sån fest bløv der gjan kjøvt en tyn katoffel o en grigs eller tov,
de vor me ville, at der vor rigelig, så der løvn nov,
for æ da ater kåm æ alle bø'n til lapskovs,
de er i hver fald nov, A sjel ka hovs.
Herind er manne beslutninger bløvn tån
i æ generalforsamlinger, enten de så ku vær sån eller sån,
her hår æ kvinder ganden o køkset i damp o røg,
de hår et ålti vat det bår spøg,
di arbejdet sumti i flere døvn
uden o fo nov videre søvn.
I æ lille sal er der bløvn smug manne støk Fanøsmørrebrø i di or,
ålt imens æ kvinder soc o snakket om djer ronnevær o djer foer,
a satkuk er der bløvn spist flere tons,
for et o snak om hva her bløvn drokken a pons.
Derind er osse bløvn spillet en massse komedie,
å æ sen sku laves om to bode køkken, donsk o smedie,
herte di håd en gugge mand i lille Søren Måler,
de vor utrolig, hva han ku lav for en enkelt dåler,
han lavet vinduer o dar, ja, alt ku han gjør,
om det sku vær, ku han osse vær sufflør.
Nær A tænker o æ hvonstes'atner, tænker A osse o æ bager,
gu fri mæ, hva her er bløvn ædt a hans kager,
her bløv pjanket o grinet om æ atner,
nær der sån bløv fortol en ordeli jen a P. Slater,
o novn slåv i æ hugge, så de røst i æ gavl,
de var Ingvard, Hejse o særlig Povl,
men o klok 12, nær vi gjek hjem, vor vi godt tesins,
for vi vist, der bløv lukket o sløt a lille Pejrs Jens.
Her er bløvn dånset te lånt ud o æ nat,
mon et osse manne her hår funden djæ lille skat,
her bløv æ piger og æ kvunder svongen, så de sust i æ skjøt o kle,
manne fremme hår nok underet sig øvr, di sån ku bløv ve,-
men for de ret ka go, som vi ka lig,
gælder'et om o ha æ ret Sønderhonisk musik,
vor spillemand hor no spillet i manne or,
o nøvr beje, A tror, vi alle for.
Nævnes ska osse her en mand, der ålti var godt tepas,
de vor Pitter, nær han støj o spillet o si bas, -
A tror et, der novr beje for vos, end o fo en par stu'en
rigtig gammel Sønderhoninger, Hans Thamsen, æ gammel buen.
Ja, vi har jo osse nov, der higge Fonden Gammel Sønderho,
der hår en møl så flot, o som den kan go.
Møj er bløwn gjor for o redde æ byg fræ brån,
for et o sej, di hor no begyndt o rye æ strånd,
så Sønderhugge ka da sat ta imo æ turister,
sjel om flee a dem ha væt minister.
No ve A godt, A er ve o kom lidt uden for æ hugs,
men nær A er hjem, tænker A osse o æ hav o dens brus,
o ål de kå'l, der mæ æ redningsbod hor ta'en dje tørn,
mens æ kvinder bløv hjem o passet dje bø'n,
manne sjøfolk er bløvn reddet herøvr o æ Gallerevl,
o vor redningskå'l kom i land uden en tør trevl
men når sån en tuk var øvr, vor di godt tefreds,
osse æ opsynsmand, her tænker A lie o Brues Jes,
De jennest, de sån er gannen tebåg for, er desværre æ mejerik,
men heldigvis er der oparberet en nyk industrik,
bår et vi hor fortit sydvestlig storm,
ka vi go øvr o æ Kjeldsen o hint en masse Worm.
Nær A stor o tænker o di svunden or,
så er der novr A mangler, det er vist P. Thøgersens motor,
den ku lav en masse spetakkel, u-ha, o skræk,
vi ku hørren manne kilometer væk,
no har vi lys i æ hele byg
uden så møj som en jennest lyg.
Æ jagtforening ska nævnes, den er et a di nyg,
no kommer A lie i tanker om Munck, Max, Aksel Bakkely,
æ jægere ku næsten go øvr de hele uden o fo lov
bår æ losejere fæk en hår eller tow.
A jagthistorier der gær en masse
om ål de, di opløver ud i dje kasse,
A hoer en gång, mon de nu osse ka pas,
de vor P. Mortensen, der had væt ud i si kas,
æ ænde kom i hunnevis långs æ klæg,
men ålt for lav! o skyd ku han et kom te,
så fund han ug a nov, der hjolp,
han begyndt o slo dem mæ æ kolp.
No mo A vist hold op mæ mi pjatten,
for ellers gor æ hele aten,
for A hover da, vi ska ha en dåns, om vi ellers mo fo lov,
o A tror, vi godt ka hold ud te henad tov.
No vil A et hov, i mjen, A hår vat for slem,
så er et ihvertfald novr, I snår må glem,
Ja, det var bor nov hjemmens bryk,
hermed ønsker A æ hugs o dens bestyrels
hjertelig te'løk !
Thorkild Brinch, Ry.