Mel.: Vor Herres Jesu mindefest
De helliges samfund - Nadver - 469
1
Så går nu sjælens højtid an,
vor Jesus dækker bord, og han
med blodet af sit purpursår
til dig at pleje færdig står.
2
Frygt ej for din uværdighed,
din Jesus nok din jammer ved;
gak, nyd din frelsers kød og blod,
så får du styrke derimod.
3
Du længes til din Jesus hen,
han længes efter dig igen;
når begges længsel mødes så,
forening skal forvist de nå.
4
Betænk, at hvad dig ængster, alt
til hobe er af ham betalt,
så vær kun du en kærlig gæst,
og hold i Ånden frydefest!
5
Hans hjerte står i længsels brand,
hans øjne vinker, hvad de kan,
hans arme favner efter dig,
og munden råber: Kom til mig!
6
Tag denne spise, den er sød,
mit legeme i dette brød,
dér kan dit hjerte smage, at
din synd er ganske dig forladt.
7
Kom, drik mit eget blod i vin,
thi jeg er din, og du er min,
det er for dig et sikkert pant,
at du er min, at det er sandt.
8
O Jesus, søde Jesus, hvor
er dog din kærlighed så stor,
hvor gør den søde Himmel-mad,
hvor gør den dog mit hjerte glad!
9
Det blod, som flød for syndens gæld,
er i min sjæl et livets væld;
det slukked vreden før så vel,
nu læsker det min tørstig sjæl.
10
Det flyder ind udi mit bryst
og drukner verdens ve og lyst,
det flyder om mit ganske sind
og lukker til Guds have ind.
11
Det giv mig da, min frelsermand,
som det alene give kan,
at jeg i din forening må
til døden frisk og mandig stå!
12
Jeg ved vel, det vil koste strid,
og Fjenden gør nu mere flid,
men dette ved jeg og om dig,
at du skal aldrig slippe mig.
Hans Adolph Brorson 1739.