Mel.: L.M. Lindeman 1865 - Der stander et hus i vort høje Nord
Kristenlivet - Omvendelse - 597
1
Så vide om land, som sol monne gå,
ej menneskesjæl er at finde,
som Herrens nåde ej ved at nå,
når hjertet ham gerne vil vinde.
2
Han ser hver længsel i sjælens grund,
som efter det evige higer,
han hører hvert suk, som i nattens stund
fra dybet mod Himmelen stiger.
3
Han tænder sit lys på den vildsomme vej,
hans stjerne for ånden oprinder,
den stråler og vinker og standser ej,
før hjertet sin frelsermand finder.
4
Og var du end skjult i den mørkeste vrå,
og kendte dig ingen på jorden,
og var du blandt alle, som sorgfulde gå,
den allerelendigste vorden -
5
ja, tårned sig synder som bjerge i sky,
og sortnede alt for dit øje,
og blev hvert minde dig tungt som bly,
og så du kun lyn i det høje -
6
o, higer din sjæl imod sandheds Gud,
og kalder på ham du derinde,
han ved dog vej for sit nådebud,
din frelser du dog skal finde.
7
Og finder du ham, da finder du alt,
hvad hjertet kan evig begære,
da rejser sig fluks hvert håb, som faldt,
og blegner så aldrig mere.
W.A. Wexels 1847.