Sunget af Erica Voigt i Apollorevyen 1944. Musik Åge Stentoft. Tekst Epe og Poul Sørensen.
Revyforfatteren Epe i gårdhaven til Åge Stentofts hjem i Høsterkøb. ca. 1956.
Moderne dages ungdom er fyldt med pjank og fjas,
det burde vær' moderne nu at være gammelda's.
Se nu de stakkels piger, som nu om stunder får,
ved brylluppet en ægtemand på tyve år.
Det fik vi ikke i halvfemserne,
vi måtte ta' methusalemserne.
Skilles igen nej tak man var et lydigt offer,
nu ved man knapt, hvem der er gift med hvem og hvo'ffer.
Såd'n var det ikke i halvfemserne.
Vi vidste hvisses der var hvemserne.
Men en enkelt gang
skete det vi sprang
på taradabomdiæ.
Da jeg var ung og dejlig, da havde vi moral,
mens nu hverandet pigebarn er skuespillergal.
Af scenens store helte har Danmark jo en del.
Den største af dem alle det er Arne Weel.
Det var han os se i halvfemserne,
da han bedåred' fruentimserne.
Steincke gik rundt og ku' se ud til allehånde,
og Oscar Holst han sværmed' for Petrine Sonne.
Der var skam hopla i halvfemserne,
Struckmann han hørte til bohemserne,
og med polkaskridt
gik fru Gautier Schmidt
på taradabomdiæ.
Moderne tiders sprogbrug syn's jeg er alt for stærk,
de nævner ord, som vi kun kendte fra et plankeværk.
Nu prøver selve skolen et hidtil ukendt felt.
De stakkels børn skal undervises seksuelt.
Det blev vi ikke i halvfemserne,
vi måtte ha' det på fornemserne.
Men der bli'r gjort så mange fremskridt, ja det gør der,
pi'erne idag går rundt i bukser uden skørter.
Det ku' man ikke i halvfemserne,
folk måtte ikke se hm-hmserne.
Men bag tyll og uld
var skam pigen fuld
af taradabomdiæ.
Der er en tragisk forskel på dengang og på nu,
ja, det er ikke no'et jeg si'r, fordi jeg er jaloux.
Nu sidder unge piger og ryger lang cigar,
og ikke nok med det - de går på kaffebar.
Det gik man ikke i halvfemserne,
vi gik hos Wivel og hos Nimbserne.
Vi fik diner og spiste alle otte retter,
det gav figur, men nu er pi'erne strygebrætter.
Det var vi ikke i halvfemserne,
da var der noget på gesimserne.
Mens korsettet sprang,
dansed vi can-can
og taradabomdiæ.
Når børn skal konfirmeres, så skal der være fest,
og så bli'r der holdt taler dels i øst og dels i vest.
Men vil man ha' en bajer til suppen eller steg'n,
så skal man ha' attest fra både præst og degn.
Det sku' vi ikke i halvfemserne,
da var der gang i bimmelimserne.
Uh, sikken fest i bræddehyttens små gemakker,
kun lille jeg fik aldrig nogen gibbernakker.
Det ku' jeg ikke i halvfemserne,
jeg hørte til K.F.U.M.serne.
Men da jeg blev stor,
så gik lillemor
på taradabomdiæ.
--
Åge Stentoft, komponisten:
Den tyske censur, som blev indført under krigen, bestemte, at en vise ikke måtte handle om noget. Så det var jo lidt svært at lave noget morsomt. Men fra den tid stammer sange som: "Sådan var det ikke i halvfemserne", "Tante Agathe" og "Hyp Lille Lotte".
Det var i 1940. Jeg sad sammen med Børge og Arvid Muller og talte om, hvad vi dog skulle finde på. Så fik jeg den ide at lave en revy, som skulle hedde "Sommerrevyen 1960". Så kan de sgu' ikke gøre vrøvl. Vi kan sige, det er noget, vi tror vil ske. Der lavede vi bl.a. visen "Det bli'r en dejlig dag". Den sluttede med et vers, der hed: "Den dag vi skal piske Frits Claus ens bag, det bli'r en dejlig dag." Den blev kun sunget een gang, så var det slut, og tyskerne forlangte mig fjernet fra direktørstolen. Men censor Normann påtog sig ansvaret og så blev det lavet om til: Hvor har jeg ønsket mig tit, man ku' sprøjte Danmark med Flit, så alle dosmerne kradsede af, det bli'r en dejlig dag. Og det fik sku' lov at gå Igennem.