Mel.: Jay Livingston & Ray Evans Dansk tekst: Dan Christophersen
(Osvald Helmuth i ABC-revyen)
1
Navnet Mona Lisa, det er kendt fra syd til nord,
alle kender hendes kontrafej.
Jeg må sige, hjemme i kvarteret, hvor jeg bor,
er der også én, og det er mig!
Jeg er Søndergades lille Mona Lisa,
og mit smil det tænder hjerterne i brand.
Når jeg svæver som en sagte aftenbrise,
er jeg sådan en slags hjertepyroman.
På min navneplade står der asfaltrice,
og i gaden er jeg vældig populær.
De kan få mig, om De vil, i entreprise,
abonnenter
får procenter.
Og når lampen den bli’r tændt hos Mona Lisa,
så flagrer små eroter rundt i lygtens skær.
2
Jeg har trøstet mange mænd; det er nu min mission,
at jeg skænker dem min sympati.
Sku’ der vær’ en enkelt én, som helt har mistet troen,
kig så op en dag, De går forbi.
Jeg er Søndergades lille Mona Lisa,
jeg er alle de fortabte hjerters ven.
Alle byens mænd, de ved da heldigvis, a’
her hos mig der får de barnetroen igen.
Jeg er landbrugslotteriets kollektrice,
der er trængsel i min lille kollektion.
De kan alle bli’e fornyet hos Mona Lisa;
jeg forlanger
små presenter,
for en enkelt fransk visit hos Mona Lisa;
den er nu mere end ulejligheden værd.
3
Hver gang mørket sænker sig, og dagen går på hæld,
åbner jeg mit lille boudoir;
jeg får kun besøg af byens bedste klientel,
jeg har det, de andre ikke har.
Jeg er Søndergades lille Mona Lisa,
kun det bedste af det bedste vil jeg ha’.
Jeg har gæster fra Paris og Rom og Nizza,
og en enkelt én fra Pandrup nu og da.
De kan alle finde vej til Mona Lisa,
her hos mig der glemmes sorger og besvær.
Sku’ de glemme tegnebogen, må det si’es, a’
jeg er lækker
når jeg trækker
i modellen, jeg har fået fra Paris a’;
så er jeg Søndergades lille sensation.
4
I min lille lejlighed serverer jeg i smug
pilsner til en let forhøjet pris.
Og hvis De har lyst en dag, så ved De altså nu,
hvor der ikke lukkes så præcis.
Det’ hos Søndergades lille Mona Lisa.
Det’ en udsøgt kreds, der kender min café.
De kan tro, jeg er intim som servitrice,
jeg serverer ikke wienerbrød og te.
Næ, der er stemning og humør hos Mona Lisa;
efter fjorten flasker ægte dansk Bordeaux
ligner gæsterne det skæve tårn i Pisa;
ør’ i knoppen,
ta’et i fuppen
vakler hele koret hjem fra Mona Lisa,
og så kan Søndergade end’lig gå til ro!
Venlig hilsen
Gamle-Per