Mel.: Jesus han er syndres ven
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 627
1
Sørger du endnu, min sjæl?
O, hvortil dog tjener sorgen?
Tro dog, Jesus vil dig vel,
skønt hans råd dig er forborgen;
ak, hvor ofte har hans magt
roser ud af torne bragt!
2
Kast kun anker! her er grund,
det er godt på Gud at bygge;
trænges du en liden stund,
o, det er dog kun en skygge,
korset er en overgang,
glæden bliver evig lang.
3
Kristi vej er altid god,
ret og rigtig nok befundet,
selv han har sig med sit blod
til din frelse højt forbundet;
tro dog da, at det er sandt,
når du har så stort et pant!
4
Jesus giver fryd og gråd
det er ej den blinde lykke,
men vor Herres vise råd,
lad det ikke dig mistykke,
bi og ti i bøn og tro,
det skal give sjælen ro!
5
Vist er vejen tung og trang
til at vandre for de fromme;
skal vi blive fri engang,
får vi dog den vej at komme,
gennem ørken skal vi gå,
så er Kana'an at få.
6
Dér op da, mit bange sind,
hvor man sejerskranse finder,
og kun frisk i kampen ind,
det har ingen nød, jeg vinder,
thi jeg er jo, Jesus, din,
så er du og Himlen min.
Benjamin Schmolck 1704. Hans Adolph Brorson 1734.