Gammel melodi - Tekst: Erik Bøgh
Ser I, hvem der kommer her?
Nu ej tid der er til at sørge mer!
Frisk mod, liv og lystighed
jeg i krig og fred fører med.
I ser ej her en kavaler med fin maner,
o nej! hos mig det fine mærkes ej.
l: En grov krabat, som er parat
til alt, når han bli'r desperat,
er eders ven og kammerat,
den tapre landsoldat. :l
Sig, hvad der i vejen er!
Jeg er kommen her for at hjælpe jer;
hør nu, hvor skal slaget stå?
I kan stole på, jeg skal slå.
Min vej man ej skal spærre mig, den kender jeg;
blot fremad, frem, og atter lige frem!
l: Trods ild og vand og blod og brand,
blot fremad march! Det skal gå an,
thi landsoldaten holder stand
og slås til sidste mand. :l
Fremad, frem i lystig takt,
selv mod overmagt går han uforsagt.
Blot hans bajonet man ser,
så behøves der ikke mer' .
Og når han slår - Gud hjælpe den, der slaget får!
Og hver især af dem, han kommer nær;
l: og får han da en kugle - ja
så går han jo dog pænt herfra,
hans afsked er et stolt hurra,
hurra, hurra, hurra! :l