Tekst: Poul Henningsen. Musik: Jean Lenoir
Sunget af Liva Weel i Riddersalen 1932
Ja, jeg er gal,
men du er bare mandfolk og brutal.
Det morer dig, at jeg er skinsyg.
Din plan er vel at gør' mig sindssyg.
Du ler! Du har det bare rart.
Du glemmer vel, hvor jeg er sart.
Min ven! Hvorfor la'r du mig lide?
Ta' alting i dig, gør mig blid.
Sig de ord du ved,
som hver gang er ny, og som ta'r mig.
Tal om kærlighed.
Jeg elsker at tro, at jeg har dig.
Glem at jeg var vred
og sig at det kun er os to.
Lad mig tro dig.
Hvor ku' du dog ?
Nej du får aldrig mere lov!
Jo, du skal nok få lov alli'vel.
La' vores ny forsoning blive
så sød og god som første gang,
da vi to skændtes natten lang.
Hvorfor kan elskov ikke stige
fra dag til dag ustandselig ?
Sig de ord du ved,
som hver gang er ny, og som ta'r mig.
Tal om kærlighed.
Jeg elsker at tro, at jeg har dig.
Glem at jeg var vred
og sig at det kun er os to.
Lad mig tro dig.