Skamlingsbanken (37)

Hist hvor kornet gyldent bølger sig for vinden,
og hvor bøgeskoven venligt titter frem,
hvor min moder kyssed tårerne af kinden,
ligger nu i dag mit kære barndomshjem.
Skønt det næsten er en men'skealder siden,
jeg som attenårig purk derhjemme stod,
har min tanke dvælet ved det hele tiden,
lige fra den stund, da jeg mit hjem forlod.
Fra det fjerne, hjem til Danmark iler tanken,
med de lyse minder om hver sorgløs dag,
jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra.

Jeg er gammel, og nu har jeg kun tilbage
søde minder fra det kære gamle land,
minder fra de glade lyse ungdomsdage,
som jeg aldrig i mit liv forglemme kan.
Fremfor alt, af denne verdens største goder,
har jeg ejet her en gang på denne jord,
en elskværdig, flittig fa'r og kærlig moder,
men nu er de borte, både far og mor.
Fra det fjerne, hjem til Danmark iler tanken,
med de lyse minder om hver sorgløs dag,
jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken,
Skamlingsbanken, barndomshjemmet langt herfra.

Th. Berg.