Hun stod der på kajen og vinked' farvel
hvor hen jeg sku' fare, det vidste jeg selv
men skibet sku' sejle langt bort imod nord
med mig og min skibshund ombord.
Men stormen den kom, den rev mig over bord
der tænkte jeg straks på min mor.
Men når nøden er størst da er hjælpen på vej
min skibshund den reddede mig.
Den tog mig i kraven og bar mig i land
jeg er vel en lykkelig mand.
Og når jeg med mor går til strandbredden ned
da tænker vi straks på den hund
som redded' mit liv, mens jeg på havet for,
så jeg atter ku' gense min mor.