H.P. Holst.
Slumrer sødt i Slesvigs Jord,
dyrekøbt den blev ved eder;
Sommeren sit Blomsterflor
over eders Grave breder;
Mindet flyver som en Fugl
hen til Slesvigs grønne Vange,
synger der fra Gravens Skjul
ensomt sine simple Sange.
Ensomt, thi de brustne Blik
ingen kærlig Haand har lukket,
ingen Ven jert Haandtryk fik,
ingen hørte Afskedssukket.
Men for Danmark Sukket lød,
for dets Fremtid, for dets Lykke,
hvil da sødt i Jordens Skød,
hvil da sødt i Gravens Skygge.
Skøn er Døden, som I fik,
ingen skønnere der findes -
derfor vil med vaade Blik
heller ej vi eder mindes;
men hvor danske hjerter slaa,
og hvor danske Toner klinge,
skal med Stolthed store, smaa
Fædrelandets Tak jer bringe!