(Et bonde bryllup ) Komp.: E. Homeman Forf.: W. Rantzau
Smukt i processsion,
pæn og pyntet hver person,
se, der har vi brudetoget,
blomstersmykt og broget.
Hvilken yndig brud,
hvor hun ser lyksalig ud;
skal man ej være glad på sin bryllupsdag?
Hun giftes skal og med en gårdmandssøn,
der er han jo! Han er ganske køn,
lidt for plump og for massiv, men han
kan ellers nok gå an.
Solid, pas på, han bliver vist i ægtestand.
Kisteklæ'rne bli'r
rigtigt solet, som man si'r,
og de gyldenstykkes huer
smukt i solen luer.
Brudens far og mor
kommer der, så vidt jeg tror,
og se, der har vi brudgommens fader, ja!
Der ser man straks, at han har hus og gård;
derfor næsen lidt i vejret står;
rød den er, ja, ikke lidt såmænd,
og klarlig viser den:
han er af Bacchus, ja, bestemt, en gammel ven.
To og to i rad,
se, hvor pænt de følges ad;
selv den gamle bedstefatter
ung sig føler atter,
tænker på den gang,
da de samme klokker klang,
da de ringed for ham og hans hustru kær.
Endnu så rørig og så rank han går,
stolt og rank trods sine hvide hår;
børnebørn, ja, det er hans plasér,
i dag så småt han ler,
han ler, - fordi han ved,
der snart bli'r håb om fler!
Hør nu, hillemænd,
hør på skolemesteren,
han har rejst sig op ved bordet,
rømmer sig, ta'r ordet,
ønsker parret held,
og til sidst - hvad tror De vel?-;
en rekrut af de små inden næste år.
Se, bruden rødmer, bli'r ganske flov,
skolemester! den var lovlig grov!
Fatter råber: Ja, hvis I nu vil,
er loen lavet til,
nu skal vi ha' en sekstur og en tremands-reel.
"Svejtrit" og "forkert",
hver en dans har de probert.
Men da det nu alt er silde,
går man hjem fra gilde,
slukket bli'r hvert lys,
jo, der brænder et - ja, tys!
Det er vist hos det nygifte, unge par.
Endnu et hurra, hør! man sender dem,
rigtig dansk, ja, et med fynd og klem!
Alt bli'r stille, se nu lyset brat
blev slukket, så god nat!
God nat, god nat, god nat, god nat, god rolig nat!
Rantzau var en mester i folkelivsbilleder med mylder og halløj, og hans portræt her af et ægte bryllup på landet lader intet tilbage at ønske. Begge familier til yderste led plus skolemesteren deltager med liv og sjæl i dagens program indtil den sidste runddans i loen og det efterfølgende, opmuntrende hurra til brudeparret - "rigtig dansk", som der står i sangen - ja, i et og alt.