Christian J. Rasmussen 1872 - Ulrich Peter Overby o. 1871
Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord;
man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!
2 Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød;
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!
3 Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem;
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!
4 Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.-
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!
5 Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød. T
il arbejdet, liv eller død!
6 Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og i sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød,
til arbejdet, liv eller død!