Mel.: Walter Bjerborg 1961
De helliges samfund - Gudstjenesten - 412
1
Som vintergrene
i afmagt rækker
mod dagens rum,
ber vi om glæde
og lys fra Guds
evangelium.
2
Som grene kroget
dybt i vort eget
i faldets kår
ber vi om frihed:
at Guds forløsning
vort hjerte når.
3
Vort vintræ ser vi
bag frost og øde
i vintrens egn
med nådens sommer,
med evigt liv under
korsets tegn.
4
Kun Kristus løser
fra død til liv med
sit almagtsord,
så tro og lovsang
i hårde hjerter
af dåben gror.
5
Som brød og vin han
sig selv os rækker
hver nadverstund
og gir os glæde
fra Himmeriget
som livets grund.
6
Som vintræsgrene
til Kristus bundet,
af Kristus brugt,
skal vi i hverdagens
nærkamp bære
Guds nådes frugt.
Jørgen Michaelsen 1973.