Mel.: Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder - Nu rinder solen op (Nederlandsk visemelodi)
Kristenlivet - Forsagelse og kamp - 632
1
Stå fast, min sjæl, stå fast
i Herrens krige!
Tænk, hvilken skam og last
sin Gud at svige!
Tænk, hvilken skamfuld ting
først Gud at kende
og siden sig omkring
til verden vende!
2
At trække ud sit sværd
med modig mine
og under øjne nær
sin fjende trine
er vel begyndt og må
således være;
forsagt til kamp at gå
er ingen ære.
3
Begyndt er ikke endt,
det må du vide,
som har din Jesus kendt,
bliv ved at stride!
Alt, hvad dit hjerte vil
fra Himlen vende,
skal overvindes til
din sidste ende.
4
At stå med magt imod
på alle sider,
den sag er ret og god
for den, der strider,
men der vil mere til
sin krans at finde,
bestandigheden vil
alene vinde.
5
Når Jesu kærlighed
kun ret betragtes,
når verden er os led
og intet agtes,
når Himlen er os kær
og sød og yndig,
da bliver Herrens hær
i striden myndig.
6
Gud være lov og pris,
ja, ham alene,
som lod os Paradis
med blod fortjene!
Guds blodig kamp og strid
til æreminde
vi vil vor korte tid
stå fast og vinde.
Hans Adolph Brorson 1735.