Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn - Alt, hvad som fuglevinger fik
Troen på Guds Søn - Tidens fylde - 79
1
Stat op i gry, min Gud, stat op!
Adspredes, flygt, du fjendetrop,
lær, hvad det er at grue!
Forsvind som røg i luftens skød,
hensmelt som voks for ild og glød!
Kan du Guds ansigt skue?
2
Op, glædes alle, glædes nu,
og kommer sorg ej mer i hu,
retsindige og fromme!
O, bryder fluks i lovsang ud
for eders Herre, eders Gud
ved navn at ihukomme!
3
Så hånd på værket, nøler ej,
men baner for den konge vej,
som farer på det jævne!
Han er de faderløses trøst,
han hører nådig enkens røst,
og han har Guddoms-evne.
4
Han låner hus til hver forladt,
af lænker han udløser brat
og hjælper op af grave;
til marken gold den Herre god
udspringe bød en nådeflod,
nu blir den som Guds have.
5
Den fylder han med liv og lyst
og planter for de arme trøst,
som de har længtes efter,
og dem, som bærer julebud,
indskyder du, al nådens Gud,
et ord med kæmpekræfter.
6
Velsignet være Gud, vor drot!
Med salighed, af nåde blot,
det har nu gode veje;
thi hos vor Gud og Herre sød
er udvej fra den bitre død,
fra gravens mørke leje.
7
O, jubler for ham! Ser I ej,
igennem himle går hans vej
med solens løb fra østen.
En strøm af lys er heltens spor,
og Guddoms-kraft er i hans ord;
o, lytter dog til røsten!
8
Lovsynger ham i gry og kvæld
med livets strøm af Jakobs væld,
I kirker alle sammen!
Istem for ham, vor Gud, vor drot,
hvert folk på jorden, stort og småt,
halleluja og amen!
Sl 68. N.F.S. Grundtvig 1837.