af Michael Falch
Til jer, der holder af mig, til jer, jeg holder af,
til alle jer der holdt - holdt ud til i dag.
Gid jeg ku' sige det, som det føles præcis,
men det ville kræve, jeg blev langt mere vis.
Til jer, der tog over, da min livline sprak,
til jer, der bar mig hjem, vil jeg nå at sige tak.
Så dybt et fald fra så høj en fest
kan man kun slippe godt fra
med en engel som gæst.
Til dig, der gad snakke, da jeg var faret vild
som niårig dreng midt i storbyens ild.
Og til dig der holdt om mig og gav mig et kram,
da jeg som ung synder var ved at segne af skam.
Og til dig der gad hilse, da alle så væk
og talte lidt til ham,
den altid fremmede knægt.
Tak til jer, der bar.
Tak til jer, der bar.
Jeg håber, jeg når at gi jer et svar,
før jeg skal bæres herfra.
Til dig, der ku' elske mig gennem mit skjold
og holde mig tændt, når varmen gik kold.
Til dig, der bar over, til dig, jeg ku bær
og ligge i læ eller bare la vær.
Og til jer, der faldt ned som gaver fra Gud
en lille treenighed, et kærlighedsbud.
Tak til jer, der bar.
Tak til jer, der bar.
Jeg håber, jeg når at gi' jer et svar,
før jeg skal bæres herfra.