Erica Voigt som Tante Agathe i Apollorevyen 1943. Musik af Åge Stentoft. Tekst af Mogens Dam.
Jeg er cirka syvogfirs,
men der er dog ind' i os
altid no'et, der bobler lidt og si'er:
Badatten ditten datten skitten baduh.
Hvis jeg skal om hjertet ta'es,
må det foregå i jazz,
så'n er nu engang vi gamle pi'r,
Gamle tante Agathe hun sværmer nemlig for jazz,
når Teddy svinger den lille finger, så er hun der på sin plads.
Spiller han Sarasate med djævletrillerne i,
så si'r hun: Fri os og frels os og gi'os en ordentlig melodi,
Ha-ha! jeg vil da springe op og ånde på Grieg.
Ha-ha! den gamle mosbegroede bondemusik.
Ha-ha! den kan jeg selv besørge hjemme i stuen
på min berømte trækbasun.
Det vil ej forbavse no'en,
at jeg har vær't på jamsession,
de'er da no'et med pep og step og tjæp!
Badatten ditten datten skitten baduh.
Schuberts Ständchen - ellers tak,
må jeg be' om Tiger Rag,
de'vel nok en med jazz i junglen hæp!!!
Gamle tante Agathe hun lever livet i sus,
hun nynner hørligen Irving Berlin og Gershwin uden at blues.
Hvis den altså ku' ta' det, så for jeg ud som en mis
i K.B. Hallen og slog på skallen hos that old big Leo Mathis.
Ha-ha! Så sku De fanden-ta-me høre refrain.
Ha-ha! Jeg ligger tit, når jeg er kommet i seng
ha-ha! og ta'r en lille tur med hot og med croon
og blæser på min trækbasun.
Som jeg måske har fortalt,
er jo jazz mit et og alt,
hvad var livet uden hot og swing?
Badatten ditten datten skitten baduh.
Gamle Weyse var så køn,
det var også "Nonnens Bøn",
men hvad er de to mod Otto Lington.
Swing kan tante Agathe i alt fald bedre forstå,
når jeg har U'lov, så ta'r jeg Kuhlau og sætter synkoper på.
Før gik jeg i teateret for at høre Boheme
og Eurydike, men nu - næ ikke, om jeg så ku' få'et bragt hjem.
Ha-ha! Islandi kan jo ikk' engang synge soft,
ha-ha! ham vil jeg fanme ikke ha' på mit loft
ha-ha! så vil jeg hel're spille "Under the Moon"
på min berømte trækbasun.
Åge Stentoft, komponisten:
En dag sad jeg inde på Bad Københavns frisørsalon. Der var 14 dage til premieren på Apolloteatrets sommerrevy, og min primadonna Erica Voigt havde endnu ikke fået sin store vise. Og jeg havde lovet, hun skulle have den næste dag.
Jeg sad og læste i Berlingske Tidendes søndagstillæg. De havde dengang en tegneseriefigur, der hed Tante Agathe. Hun var meget populær. Den dame sagde nemlig hver uge sin uforbeholdne mening om et eller andet. Jeg tænkte så, at Erica skulle være Tante Agathe. Jeg gik ned i Musikhuset på Strøget og købte en trækbasun, idet jeg regnede med, at det jeg kunne nå at lære på en eftermiddag, kunne Erica nå at lære før premieren. Og det kunne hun.