Tiden går - og dage svinder - til sølv

Mel.: Tak for gode som for onde år

Tiden går - og dage svinder,
kædes sammen år for år,
og en frisk buket vi binder,
som til sølverparret står.
Tak for hver en dag på livets vej,
som I to har fulgtes ad,
hvisker I to her så glade,
mens der vendes om et blad.

I har mange minder sammen,
der var solskin nok ombord,
mest det var vel fryd og gammen,
det vi alle sammen tror.
Kom der mørke skyer ind iblandt,
glæden ikke ned blev stemt,
og mens glade stunder hastigt
svandt, blev alt det mørke glemt.

Femogtyve år er mange,
sammen i en ægtestand,
men er kårene ej trange,
går det hurtigt dog det spand.
Der var gode - der var skønne år,
der var solskin, der var blæst,
men det hele som kærminder
står ved jeres smukke fest.

Gid da denne dag må føje
flere gode minder til,
så i hyldest her vi bøje
os for moder, fader vil
tak vi siger fra os alle tre,
lykke, held på fremtids vej,
gid de næste femogtyve år
går for jer to som en leg.

Når så meget sammen binder,
tiden ingen rolle har,
hvad var det, som jer to gennem
disse år og dage bar -
i de gode, som de svære år,
i en verden fuld af svig,
det var det, som vil jer bære
ind i dagen, ny og rig.