Til konfirmandinden 8

Mel.: I en kælder sort san kul...

San en anemone kær
i din smukke kjole
ser vi dig sam midpunkt her,
du dig ret kan sole.
Nu i festens hødtidsskær
lysene vi tændte her,
så hvert barndansminde
ind til dig kan finde.

San lille herlig trold
husker vi vor datter,
fingrene på tæpper holdt,
og vi mindes atter
dine øjnes klare blå
som oprærksant på os så,
som du ville sige:
"Jeg er jeres pige" !

Første smil og første tand,
det var store dage,
første skridt du fremad vandt,
vi lod os betage
ved at se dig - lille prop
midt på gulvet stoppe op,
ned på tæppet dejse,
og med smil dig rejse.

Grydeskab blev endevendt,
bøger i reolen
ned på gulvet nemt blev slængt,
når du stod i stolen.
Askebæger, vaser må
vi skam gå og passe på,
du en dag blev større,
kunne åbne døre!

Dukkerne du tog på arm,
mange "knus" du gav dem,
og du legede dig varm,
tog dig kærligt af dem.
Leged' far-og-mor-og-børn,
tog med andre små en tørn,
gråd og glade sange,
du har temp'ramentet.

Skolen åbnede sin dør,
og i første klasse
lidt betuttet tit du spør'
lær' jo snart en masse.
Ud på "nikkelged" det går,
til veninder hen du når,
lege hele dagen,
det er bare sagen.

Snart du i din ungdans vår
mange venner finder.
Gid du sol og glæde får,
mange lyse minder.
Husk, at du til os kan gå,
vi vil ved din side stå.
Sol din fremtid smykke,
Hjertelig TILLYKKE !