Oehlenschläger
Danmark har kun et eneste Field.
Risler I Hroskildes Kildevæld!
Klækker i Lunden blomster frem!
Skynder Jer, Piger, at binde dem.
Fletter en duftende Urtekrands!
Seer I ei Bruden i Skiønheds Glands?
Skuer I ikke den Aasmø,
Hvor hun kneiser stolt over sø?
Seer I vel, hvor til Mændenes Lyst
Yndigt hun blotter det snehvide Bryst?
Stormen kiøler det fyrige Blod.
Bølgen kysser den dejlige Fod.
Bøgenes Krands hun har om sit Haar,
Tusinde Lokker i Vinden slaaer.
Hvilket Field på det faste Land
Ligner vel Fieldet på Danmarks Strand?
Stenen er Hvid og Bølgen blaa,
Græsgrønne Bøge paa Toppen staae.
Eia hvor prægtig i Morgensø
Bader sig hist den danske Mø!